torsdag den 29. december 2011

Mini Daim Cupcakes! nomnomnomnom

Hey igen!
Hvordan har Jeres Jul været? Post gerne en kommentar eller noget! Jeg har selv haft en rigtig god Jul med en masse gode gaver!
De sidste par dage har jeg hygget mig sammen med Nanna. Vi har bl.a. været nede i Randers by (kedeligt, ja ...), men vi var da i Randers Regnskov, og det var nu awesome nok! I dag var vi så i Århus, hvor vi besøgte Aros! Det var viiiiiiirkelig fedt, thih. Efter det tog vi ned i byen for at få noget frokost, og så tog vi op i Bruuns Galleri, hvor vi hyggede lidt med Iben og Johanne.
Da vi så kom hjem, kedede vi os lidt, så vi besluttede at lave mini cupcakes! Jeg købte nogle små fine forme i Søstrene Grene i går, så det passede jo helt perfekt. Vi købte lige noget Daim og noget mere flormelis, og så var vi ellers klar til at gå i gang!

Kagerne er bare en helt almindelig vanilje-dej (Kan findes inde under "basic cupcakes".) En portion giver ca. 60 mini cupcakes.
Frostingen er også en helt almindelig vaniljefrosting, dog har vi tilsat 2 Daim pakker, hver med 2 Daim-barer. Dette skal blændes, så det bliver helt fint. Put det i en skål, og kom det hele i køleskabet i ca. 15 min, så chokoladen ikke smelter helt.

Jeg kan godt fortælle jer, at de her cupcakes smager rigtig godt! Så .. Se at komme i gang med at lave dem, ok?! ;-)

















Jeg skal nok se at få røven på gled mht. bagningen ... Men I må ha' det til næste gang! Jeg kommer nok ikke med flere indlæg før Nytår, så jeg håber, at I kommer rigtig godt ind i det nye år! Møsmøs.

 - Emma Tahirovic.

søndag den 18. december 2011

Jeg undskylder ...

Hey!
Lad mig lige få slået fast, at jeg er utroligt ked af, at jeg ikke har været aktiv de sidste 2 måneders tid. For at være ærlig, så har jeg ikke haft tid. Jeg har virkelig mange lektier for, og skolen kommer jo i første række hos mig, så jeg blev vel nødt til at prioritere. Der er også sket så mange ting i mit liv her på det sidste, så det har også taget meget af min tid.
Men altså. Efter denne lille pause, er jeg fast besluttet på at bage noget mere. Nu er det jo også blevet ferie (ja, jeg har fået ferie, tag dén, jer, der ikke har!!!), så jeg kan få bagt en hel masse.
Jeg har faktisk fået lavet en masse lækre ting den seneste tid, men jeg har bare ikke rigtig fået taget billeder af det ... Jeg har bl.a. lavet trøfler, lagkager, cupcakes og små portionstærter med æble og kanel. LÆKKERT, siger jeg bare.
Anyway, jeg skal nok se at få røven på gled og lave noget lækkert, som I så kan lave derhjemme og forkæle jeres nærmeste med det.
I kommernok til at høre fra mig igen inden for de næste par dage!
See ya'!
xoxo
Emma Tahirovic

mandag den 31. oktober 2011

Chokolade og brombær er en god sammensætning.

Hey!
Ja, som lovet, her er endnu et indlæg!
Denne vildt lækre kage lavede jeg i går, da jeg var alene hjemme. Jeg ville overraske min mor, da hun har været af sted på kursus hele ugen. Til mit held blev der taget rigtig godt imod den - selv af min søster, der normalt hader brombær! Jeg var lidt i tvivl, om jeg havde lavet den godt nok, men jeg må da have gjort ét eller andet rigtigt, siden hele min familie var vilde med den!


Vaniljebund:
- 175 g usaltet, blødgjort smør
- 3 æg
- 175 g sukker
- 2½ tsk bagepulver
- 175 g mel
- 1 vaniljestang


NB: VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DER SKAL LAVES 2 OMGANGE AF DENNE DEJ, DA DER SKAL VÆRE 2 BUNDE.

Fyld:
- Brombærsyltetøj
- ½ l. piskefløde
- 1 vaniljestang
- 100 g brombær

- Friske brombær, som bruges til pynt
- 50 g hvid chokolade (Grov hakket)

- 50 g chokolade (70%) (Grov hakket)



Vaniljebund - Sådan gør du:
- Sæt ovnen på 180°
- Smør 2 lave, runde forme, ca. 20 cm i diameter, eller en springform. ( Hvis springformen bruges, skal kagerne bages hver for sig.)

- Beklæd formen(ene) med bagepapir.
- Smør, sukker, vanilje og æg piskes sammen
- Mel og bagepulver blandes sammen og sigtes ned i den øvrige blanding
- Pisk til dejen er glat
- Bag kagen i 22-27 min. i midten af ovnen.
- Lad kagerne køle helt af, inden du begynder med fyldet



Fyld - Sådan gør du:
- Pisk fløde og vanilje sammen. Sørg for ikke at overpiske.
- Smør syltetøj på indersiden af begge kager.
- Smør derefter med piskefløde, og fordel brombærrene jævnligt over hele bunden.

- Klap bundene sammen, og dekorer evt. toppen med den resterende fløde, brombær og chokoladen.


Kagen er bedst, hvis den serveres med det samme.


 Dette er en rigtig sommerkage! Lige sagen, nu hvor vinteren er på vej .. Eller, den er her allerede ..


 I må ha' det til næste gang! See ya'!

søndag den 30. oktober 2011

Cupcakes med hindbær og hvid chokolade!

Hey, allesammen!
Ja, det ligger sådan, at jeg har været i gang med rigtig mange fede desserter her den sidste uges tid, men jeg har virkelig bare ikke haft overskud til at få lagt dem ind, de dage de blev lavet, så I får altså 3 opskrifter i dag! Lucky You. <3
Haha, ej. Den første opskrift her, er, som I nok har gættet, på nogle lækre vaniljecupcakes med hvid chokoladefrosting og hindbær. Selve kagen er lækker og luftig, mens chokoladen giver en lidt mere kantet smag, og sammen med et frisk hindbær er det bare lige sagen!
Jeg har dog justeret lidt i den oprindelige opskrift, da den ikke rigtig passede helt med målene, osv.
Håber I synes om dem!

Opskriften på vaniljecupcakes kan bl.a. findes under "Toffifee-Cupcakes", da det er samme dej.

Hvid chokolade frosting:
- 100 g god, kvalitets chokolade, hvid selvfølgelig
- 3 spsk. piskefløde
- 55 g usaltet smør, stuetemperatur
- 30 ml
- ½ vaniljestang 
- 300 g flormelis

Hvid chokoalde frosting - Sådan gør du:
- Start med at smelte chokoladen over et vandbad, og lad den derefter køle lidt af
- Pisk de øvrige ingredienser sammen, i rækkefølgen: smør, vanilje, flormelis mælk og fløde.
- Til sidst piskes den let afkølede chokoladen ned i massen.
- Pynt derefter med lidt chokolade og  friske hindbær på toppen.

Jeg må vel hellere se at få langt de andre opskrifter ind også.
Jeg undskylder for den knap så gode billedekvalitet, men da jeg ikke kunne finde mit kamera, måtte jeg ty til alternative metoder.

 - Emma Tahirovic :-)

mandag den 17. oktober 2011

Chokolade, chokolade og mere chokolade!

Hey, allesammen!
Yeah, så blev det endelig ferie, og jeg kan godt sige jer, at det er noget, jeg har set frem til lige siden sommerferiens slutning! Ha ha! Der har simpelthen været så meget stress på her på det sidste. Jeg har haft en million milliard prøver i skolen de sidste 4 uger. Og ikke nok med det, så havde jeg også terminsprøve ugen før ferien. Fedt, ikke? Ej. Jeg synes selv, at det gik ret godt, så det er altid noget!
For at fejre, at det gik godt til terminsprøverne, tog jeg med min mor til Århus i dag, hvor vi spiste sushi! Det var bare så lækkert! Mine smagsløg var helt oppe at ringe af begejstring! Rå fisk, my love. <3
Ja, min mor var på arbejde i dag, og da resten af familien var ude af huset, så var jeg alene hjemme ... Så jeg tænkte, at jeg lige ville smutte i køkkenet og trylle en lækker kage ud af ærmet!
Det blev så til en lækker chokoladekage betrukket med en lige så lækker chokolade mousse + hakket lidt chokolade til dekoration. Den smagte himmelsk. Hvis du er en chokoladeelsker ligesom mig, så kan denne kage helt klart anbefales!

Chokoladekage:
- 120 g mørk chokolade
- 100 g usaltet smør
- 150 g sukker
- 2 æg, str. M/L
- 3 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. bagepulver
- 150 g hvedemel

Chokolade mousse:
Denne mousse er fra Dr.Oetker - "Kage mousse med chokoladesmag". Jeg elsker den. Den er nem at arbejde med, og så smager den vildt godt. Når I køber moussen, vil I opdage, at opskriften på både kage og mousse findes på bagsiden, men for en god ordens skyld vil jeg alligevel lige skrive det hele ind til jer her på siden.
 - Der tilsættes 2½ dl mælk, hvorefter moussen piskes i ca. 4 min.

Pynt:
 - Jeg havde lidt mørkt chokolade tilovers, så jeg hakkede det groft, og påførte det på kagen bagefter. (Se billede)

Chokoladekage - Sådan gør du:
- Start med at smelte smør og chokolade over et vandbad.
- Pisk sukker og æg luftigt
- Bagepulver, mel og vaniljesukker blandes sammen, hvorefter det sigtes ned i sukker/ægge-massen
- Rør derefter chokoladesmørret ned i massen
- Hæl det hele i en smurt springform
- Bag det i ovnen i 20-25 min ved 175°.
- Det er en god ide at lade kagen køle af i en halv times tid i køleskabet, da dette vil gøre det nemmere at få den ud af formen.
- Herefter har jeg smurt moussen over kagen, og dekoreret med lidt chokoladeflager på siden og toppen.

NB: Læg mærke til, at kagen ikke bliver så stor. Den er forholdsvis lav, men smager af meget, så jeg synes, at det er OK.

Jeg regner med at få bagt en gang til, inden ferien er omme! Jeg har 2 stile, der venter på at blive skrevet, så I må lige bære over med mig, hvis jeg ikke kan holde mit løfte. I må have en fortsat god ferie! Læg endelig en kommentar og fortæl om, hvad I skal lave resten af ferie, og evt. også om hvad I synes om kagen. ;-)




 - Emma Tahirovic

søndag den 25. september 2011

Fondant!

Hey, allesammen!
Ja, jeg ved godt, at jeg ikke rigtig har været særligt aktiv den sidste måned, men jeg har bare haft så ulideligt travlt! Lektier, træning, flere lektier! Puha, jeg er da bare helt smadret!
Men ja, nu nok om det! Til sagen.
I dag skulle min søster til en slags kage-fest hos hendes veninde, og i den anledning, bad hun mig om at lave en kage, hun kunne tage med. Og selvfølgelig sagde jeg ja.
Jeg har i dag lavet helt normale vanilje cupcakes. (Opskriften kan findes under "Toffifee-cupcakes", da det er samme basicdej.)
I stedet for bare at lave en frosting eller putte noget glasur på, så forsøgte jeg mig for første gang med at lave fondant ud af skumfiduser og flormelis. Og det var bare vildt fedt!
Jeg brugte det halve af natten på at finde en opskrift, der ikke indebar, ar jeg skulle ud og bruge en masse penge på diverse ingredienser.
Denne opskrift på fondant er både nem og ikke mindst billig.
Jeg indsætter et link til en YoutTube video, da jeg tror, I vil få mere gavn af at se den, end at høre på mig prøve på at forklare det. Det er egentlig ikke så svært, som det ser ud.
http://www.youtube.com/watch?v=7cF3ZUst51k&feature=related
Husk, øvelse gør mester. :-)




Jeg har pyntet mine cupcakes med hvid og lyserød fondant, samt sukkerhjerter - og roser. :-)

Fortsat god dag! Jeg skal nok finde mere tid til at bage! ;-)

 - Emma Tahirovic.

onsdag den 31. august 2011

Tærte, ftw!

Hej!
Jeps, så har jeg været i køkkenet igen, og denne gang kom der en fantastisk tærte ud af det!
Jeg havde været til idrætsdag i øsende regnevejr hele dagen, så da jeg kom hjem, ville jeg lige forkæle mig selv - og min familie selvfølgelig - med en lækker bær-tærte. Og jeg kan godt sige jer, at den var et rent hit!
Oh my god. Amazing. <3
Desværre havde jeg ikke mulighed for at bruge friske bær, da jeg ikke kunne finde nogle. Jeg havde så til gengæld lige 6 poser frosne bær i fryseren, som jeg så brugte, og det kom da til at smage helt OK, selvom friske bær nok havde gjort lidt mere for smagen, men pyt.

Dej:
- Ca. 250 g mel (Muligvis lidt mindre, da mit æg var ret så stort)
- 50 g flormelis
- 100 g usaltet smør
- 1 æg

Creme:
- 2 dl piskefløde
- ½ dl creme-fraiche
- Korn af 1 vaniljestang
- 2 spsk. flormelis

Pynt:
- 500 g bær (Fx. Jordbær, brombær, hindbær, blåbær, osv.) 

Den ser lidt ødelagt ud, men godt det smagte den. <3
Tærte-bund - Sådan gør du:
- Bland mel og flormelis sammen og smuldr så smørret i
- Saml massen med ægget og læg dejen i køl i ca. 1 time.
- Efter 1 time, tændes ovnen på 180°
- Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til den er ca. 3-4 mm tyk
- Fordel dejen i en smurt form, og bag den i 10-12 min.
- Lad bunden køle af før cremen påføres

Creme - Sådan gør du:
- Pisk fløde, vaniljekorn, creme-fraiche og flormelis til skum, og smør det ud over tærtebunden.

Pynt til sidst tærten med bærrene.
NB: Jeg synes selv, at tærten smager bedst kold, så put den evt, i køleskabet ca. 1-2 timer før servering.

Håber I nyder den, mindst lige så meget som jeg selv! Fortsat god dag!
Oh, btw! Det er lidt vildt for mig, at der faktisk er folk, der læser alt det her... Så, mange tak! Bliv endelig ved med det, ;-)

 - Emma Tahirovic


søndag den 28. august 2011

Kanelsnegle

Hej!
Det har været en ret så hektisk uge for mit vedkommende. Jeg har haft vildt meget stress på. Jeg har lavet lektier i 3 timer hver dag, været ude med en masse ansøgninger, og så skal jeg tilmed også finde praktikplads. Åh, gud. Men sådan er det jo at gå i 9. klasse. Her i dag, da jeg så endelig blev færdig med mine lektier, besluttede jeg, at jeg ville belønne mig selv med en god omgang kanelsnegle. Jeg fandt min første kogebog frem, som jeg ikke har brugt, siden jeg gik i 6. klasse og havde hjemmekundskab. Heri var der den lækreste opskrift på nogle saftige snegle, som jeg nu gerne vil dele med jer. Dette er den allerførste gang, jeg sætter en anden form for bagværk end cupcakes i min blog. Nå, men jeg håber, at I vil tage jer tid til at prøve denne lækre opskrift!


Kanelsnegle (Ca. 12 stk.):
- 50 g gær
- 1 dl mælk
- 75 g smeltet margarine (Evt. Becel-flydende)
- 3 spsk. sukker
- Et knivspids salt
- 1 æg
- 3-4 dl mel

Fyld:
- 75 g smeltet margarine (Becel?)
- 5 spsk. brun farin
- 3½ tsk kanel
- DET HELE PISKES SAMMEN MED EN EL-MIKSER

Kanelsnegle - Sådan gør du:
- Rør gæren ud i mælken
- Tilsæt margarine, sukker, salt og æg
- Rør melet i lidt efter lidt, og ælt så dejen godt igennem
- Lad dejen hæve, mens du rører fyldet sammen med en el-mikser
- Rul dejen ud til en firkant på ca. 20 x 30 cm og smør fyldet ud
- Rul dejen sammen fra den smalle ende og skær rullen i ensartede skiver
- Stil hver af skiverne med enden bøjet ind under kagen på en smurt plade
- Tryk sneglene flade og lad dem hæve tildækket i 10 min.
-  Bag sneglene i 12 min. ved 225°
- Afkøl på en bagerist før servering og pynt evt. med glasur.

I må ha' det, folkens! Hold udkig efter nye opskrifter! Jeg tror, jeg vil lave en kage næste gang .. Altså en rigtig-rigtig kage. Ses!


 - Emma Tahirovic. <3

mandag den 22. august 2011

Toffifee-cuppycakes!

Halløjsa!
Så er jeg endelig klar med endnu en lækker opskrift til alle jer slikmunde derude!
Jeg havde desværre ikke mulighed for at bage i sommerferien, hvilket jeg er utrolig ked af! Den første skoleuge har også været lidt hektisk, så der fandt jeg heller ikke megen tid til at bage.
Her i weekenden var jeg sammen med Cathrine - ja, vi er meget sammen, ok? Ha ha. Jeg sov hjemme hos hende fredag til lørdag, hvor jeg så tog hjem lørdag middag, da Cat skulle til vejfest senere på dagen. Da jeg kom hjem, var jeg ufattelig træt, så jeg slappede bare af resten af dagen. Om aftenen fik jeg en pludselig trang til at bage! Jeg vidste ikke helt, hvilke cupcakes, jeg skulle lave, så mit valg faldt til sidst på Toffifee-cupcakes - min helt egen kreation! Vi har godt og vel 7 pakker Toffifee derhjemme, som jeg ved, vi aldrig får spist alligevel ... 
Jeg vidste ikke helt, hvordan de ville komme til at smage, da jeg bare improvisere. Jeg fik desværre ikke selv smagt kagerne, men min familie var ellevilde med dem, så et eller andet må jeg da ha' gjort rigtigt. Selve kagen er en normal vanilje-dej, mens frostingen er af chokolade med hakket Toffifee. ;-)

Vanilje-cupcakes (12 stk.):
- 110 g usaltet smør, stuetemperatur
- 225 g sukker
- 2 store æg
- 275 g mel
- 2½ tsk. bagepulver
- 1 vaniljestang
- 120 ml mælk

Chokolade frosting med Toffifee:
- 175 g mørk chokolade (70% kakao)
- 225 g usaltet smør, stuetemperatur
- 1 spsk. mælk
- 1 tsk. vaniljesukker
- 250 g flormelis
- 8-10 Toffifee's + Toffifee's til dekoration

Vanilje-cupcakes - Sådan gør du:
- Sæt ovnen på 170°
- I en stor skål piskes smør og sukker cremet, hvorefter æggene tilføjes et efter et, samt vaniljekornene.
- I en anden skål blandes mel og bagepulver sammen
- Tilføj derefter skiftevis mælk og mel til til store skål
-  Bag i midten af ovnen i cirka 22 minutter.

Chokolade frosting med Toffifee - Sådan gør du:
- Start med at smelte chokoladen over et vandbad
- I en stor skål piskes mælk, smør, vaniljesukker og flormelis sammen til blandingen får en cremet konsistens.
- Tilsæt chokoladen og pisk igen.
- Hak Toffifee i små stykker. (Dette kan godt virke svært, da de er meget klistrede)
- Bland stykkerne i resten af frostingen.
- Så smøres frostingen ud på kagerne, og der puttes en Toffifee på toppen til pynt. (Valgfrit)
NB: FROSTINGEN KAN IKKE PUTTES PÅ KAGERNE VIA SPRØJTEPOSE, HVIS DER ER TOFFIFEE I, DA STYKKERNE IKKE KAN KOMME UD!

Nyd dem! Jeg håber, I har haft en god sommerferie! Det har jeg i hvert fald!
Vær på udkig efter nye opskrifter! Jeg regner med at bage igen her i weekenden. Uff, hvor jeg dog glæder mig!


 - Knus og kram, Emma!

mandag den 4. juli 2011

Nougat-Cupcakes! Yummyyy!

Hey!
Verdens bedste bedsteveninde. <3 Luv' ya', homegurl.
Yeah, i dag var jeg sammen med Cat - igen, igen, igen. Haha, jaer, vi er meget sammen, I know. Faktisk var vi sammen siden lørdag, haha. Nå, men vi ville lige hygge os lidt med noget kage, da det i dag er det sidste dag, vi har sammen, før jeg tager til London her på onsdag. Jeg kommer til at savne hende helt vildt, men jeg trøster mig med at tænke på, at for hver dag der går, er det én dag tættere på den dag, hvor vi skal ses igen. Dette betyder også, at jeg nok ikke kommer til at lave nogle indlæg de næste 4-5 uger ... Ja, jeg ved det. Det dræber også mig indeni. :-(
Men ja, Cat og jeg besluttede os for at lave de her nougat-cupcakes, og seriøst... De var fantastiske! Lette, cremede, mhmmm! Okay, jeg ved godt, at jeg sikkert siger det tit, men de var guddommelige! Virkelig!
Spørg selv min mor, ok? :-P

Nougat-Cupcakes (12 stk.):
- 50 g usaltet smør, stuetemperatur
- 125 ml mælk
- 125 g mel
- 3/4 tsk. bagepulver
- 2 æg
- 150 g sukker
- 125 g nougat (jeg brugte ODENSE Blød Nougat)

Nougat-topping:
200 g flormelis
- 50 g usaltet smør, stuetemperatur
- 1 spsk. kakaopulver
- 75 g nougat
- 2 spsk. mælk

Nougat-Cupcakes - Sådan gør du:
- Sæt ovnen på 200°.
- Rør nougat, smør og sukker cremet.
- Tilsæt nu æggene, ét ad gangen, dernæst mælken, og pisk.
- Mel og bagepulver blandes sammen og vendes derefter i dejen.
 - Bages i ca. 20 minn (Mine bagte dog kun i 18 min)

Nougat-topping - Sådan gør du:
- Pisk smørret til det er cremet, tilsæt så nougat, flormelis og kakaopulver og pisk.
- Når det hele er pisket godt sammen, tilsættes mælken, og der piskes igen.
- Pisk det blandingen er let og luftig, hvorefter den smøres på kagerne.

Ha' nu en god sommerferie, ikke? Jeg ved, at jeg helt sikkert kommer til at nyde min ferie fuldt ud!
Adios amigos!

Kys kys, Emma Tahirovic. <3

søndag den 26. juni 2011

Banan-Cupcakes med frostiiiiiiiing. (y)

Haha! Jeg kunne ikke lade vær'. ;-)
Heeey!
Nyder I ferien? For det gør jeg i hvert fald! Jeg har set frem til sommerferien siden den sidste sluttede ...
Men altså, min familie og jeg tog et smut til Aarhus for at besøge nogle venner, og så havde jeg lige lyst til at bage en omgang banan-cupcakes med cheese-cream frosting til den anledning. Da vi var 8 personer i alt, bagte jeg også lige nogle Nutella.cupcakes.
Da det var min første gang med cheese-cream frosting, var jeg lidt spændt på, hvordan det ville komme til at smage, men til mit store held, smagte det helt fantastisk! Den smagte utrolig godt sammen med banan-kagerne, nomnomnom, Jeg bliver helt sulten af det her. :-(
Forresten, så har jeg fundet opskriften på min blåbær-smoothie. Jeg har ikke noget billede af den, men I kan da lige få opskriften, for den smager seriøst guddommeligt!
Jeg skal lige skynde mig at skrive det her færdigt, for jeg er virkelig træt, og jeg glæder mig bare til at komme på hovedet i seng.

Banan-Cupcakes (12 stk.):
- 2 æg
- 1 vaniljestang
- 200 g. mel
- En knivspids salt
- 115 g. smeltet smør, afkølet
- 150 g. sukker
- 2 store bananer, mosede
- 1 banan til pynt

Søde Andrej, der var så venlig at stå model. ;-)
Cheese-cream frosting:
250 g. mascarpone
- 200 g. flormelis
- 100 g. usaltet smør, stuetemperatur
- 3 tsk. vaniljesukker (Jeg elsker vaniljesukker)

Banan-Cupcakes - Sådan gør du:
- Sæt ovnen på 180°.
- I en skål blandes mel, sukker, bagepulver og salt.
- I en anden skål piskes æg, smør, mosede bananer og vanilje sammen,
- Tilføj de tørre ingredienser til de våde, og pisk (DO NOT OVERMIX, hihi)
- Bag kagerne i midten af ovnen i 27-30 min.


Cheese-cream frosting - Sådan gør du:
- Pisk mascarpone, smør, flormelis og vaniljesukker sammen.


Sådan! Da cheese-cream frosting ikke rigtig egner sig til at blive sprøjtet på vha. en sprøjtepose, så har jeg bare smurt frostingen på med en helt normalt smørekniv. Derefter har jeg puttet to skiver banan på toppen som dekoration. Enjoy!

(Blåbær-smoothie (2 personer): 1 banan, 150 ml vaniljeyoghurt, 2 tsk honning, 170 g. blåbær, 2 tsk. citron juice. Det hele blendes sammen, og vupti! Drik ud.)

Over, and out. - Emma Tahirovic.

onsdag den 22. juni 2011

Tripple-Nutella Cupcakes - Nomnomnomnom!

Hejsaaa!
Uha, jeg er bare i så godt humør i dag, det er da helt vildt! Jeg tror nok, at det har noget at gøre med, at jeg lige har fået et par nye sko, haha ...  ;-)
Men til sagen. her i mandags lavede jeg nogle nutella-cupcakes, og jeg kan godt sige jer, at jeg har taget mindst 3 kg. på siden da, for jeg har bare guffet dem alle i mig! De smagte himmeeeeelsk!
Grunden til, at det er en "tripple-nutella-cupcake", er fordi, der både er nutella i selve kagedejen, i kagecremen, der kommer inden i kagerne, og i frostingen! Og nej, venner, man kan aldrig få for meget nutella!
Håber I kommer til at nyde dem, lige så meget som jeg!


Nutella-Cupcakes(Ca. 18 stk.):
- 250 g. mel
- 65 g. kakaopulver
- 1½ tsk. bagepulver
- ½ tsk. salt
- 2 æg
- 160 g sukker
- 115 g. usaltet smør, stuetemperatur
- 2-3 spsk. nutella
- 150 ml. mælk

Nutella-fyld:
- 250 ml. piskefløde (38%)
- 2-3 spsk. nutella

Nutella-frosting:
- 225 g. usaltet smør, stuetemperatur
- 3-4 spsk. nutella, alt afhængig af hvor mørk en farve der ønskes til frostingen
- 350 g. flormelis



Nutella-Cupcakes - Sådan gør du:
- Sæt ovnen på 180°.
-  Rør mel, kakaopulver, bagepulver og salt sammen i én skål.
- I en anden skål piskes æg og sukker sammen i 3-5 min., eller ind til massen er hvid og tyk. Derefter tilsættes smørret, og så nutella'en.
-  Derefter tilsættes mel-blandingen og mælken, og det hele piskes godt sammen.
- Bages i ovnen i ca. 25 min., måske lidt mere. (Mine bagte i godt og vel 28 min., før de var helt færdige.)
- Når kagerne er helt afkølede, skæres der et hul midt i kagerne (Ca. 3 cm i diameter).


Nutella-fyld - Sådan gør du:
- Pisk piskefløden sammen til massen er tyk (Det gør ikke noget, hvis det bliver over-pisket lidt)
-Tilføj derefter nutella'en.
- Cremen indsættes i hullet i kagerne. (Jeg brugte en sprøjtepose, så det ikke svinede så meget, men en ske kan også bruges)


Nutella-frosting - Sådan gør du:
- Pisk smørret godt sammen til det er cremet
- Tilføj så flormelissen, og pisk igen til det hele er godt blandet sammen
- Til sidst tilsættes nutella'en.

FÆRDIG!

Jeg har puttet min frosting på vha. en sprøjtepose med en stor stjerne-tylle, men man kan sagtens bare smøre det ud med en kniv. Smagen er den sammen. Jeg har også puttet lidt chokoladekrymmel på toppen, bare for udseendets skyld. NYD HVER EN BID!

 - Emma Tahirovic, The Cupcakes Master. <3

lørdag den 4. juni 2011

Dekorative muffins!

Hejsa! Yeah, dette er mit andet indlæg denne dag, eller skulle jeg sige aften? ;-)
Pointen er, at min søster holdte 10-års fødselsdagsfest, og selvfølgelig skulle jeg lave desserten, som kom til at bestå af chokolade muffins med glasur i alle regnbuens farver + pynt!
De var et stooooooort hit blandt hendes veninder! Selvom de ikke havde lavet andet end at proppe sig med slik hele dagen, havde de åbenbart alligevel plads til en muffin eller to!

Dejen er en normal chokoladekagedej
- Det er den samme, som jeg har brugt til mine chokolade-cupcakes.
Disse er dog bare dekoreret med almindelig glasur i alverdens farver (Frugtfarve fra Dr. Oetker) og en masse forskelligt slik.

NB: Husk at lave glasuren tyk, så den ikke flyder! Jeg havde lavet glasuren for tynd, og et par mislykkedes kager var, hvad der kom ud af dét ...

Have fun! Jeg brugte godt og vel 2 timer på at dekorere dem! Så sjovt og afslappende, hvis I spørger mig. Haha.

 - See ya'!