onsdag den 30. marts 2011

(Chocolate Chip) Muffins

Hejsa!
For noget tid siden eksperimenterede jeg lidt med denne opskrift. Kagerne er lækre, ingen tvivl om det, men der er nu to måder at lave dem på.

(Chocolate Chip) Muffins (Ca. 12 stk.):
115 g. usaltet, smeltet smør
2 store æg
240 ml mælk
1½ tsk. vanilje essens
270 g. hvedemel
135 g. sukker
1 spsk. bagepulver
½ tsk. salt
(170 g. chokoladeknapper - Efter eget valg)

Sådan gør du:  
- Sæt ovnen på 190 grader celsius.
- I en skål piskes æg, mælk og vanilje essens sammen.
- I en anden skål blandes mel, sukker, salt og bagepulver 
- De våde ingredienser og smørret tilsættes de tørre ingredienser (mel, sukker, salt, bagepulver), og piskes ved meget let omrøring sammen. 
- Fordel dejen på de 12 muffinforme, og bag dem i 17-19 min. i midten af ovnen. 
- Hvis chokoladeknapper ønskes, skal kagerne tages ud af ovnen ca. 3 min. efter begyndelsen, for at tilføje chokoladeknapperne, hvorefter kagerne sættes ind i ovnen igen. 

(Med chokoladeknapper og sukker)
(Uden chokoladeknapper, i stedet med sukker)
Topping:
- Hvis der ikke ønskes chokoladeknapper i kagerne, kan man komme et lille strøg sukker eller kanel over kagerne, mens de stadig er varme. 

! - HUSK IKKE AT BAGE KAGERNE ALT FOR LÆNGE, DA DE KAN RISIKERE AT BLIVE TØRRE. 

Fortsat god dag, venner! Ses snart.
- Emma Tahirovic, The Cupcake God. :-)

tirsdag den 29. marts 2011

Introduktion. - And Vanilla Cupcakes.

Hey!

Jeg var lidt lækkersulten her i søndags, så jeg lavede disse Vanilla Cupcakes med buttercream frosting! Umm!

Cupcakes: (Ca. 12 cupcakes)
115 g. usaltet smør, stue temperatur
130 g. sukker
3 store æg
60 ml mælk
200 g hvedemel
1½ tsk. bagepulver
¼ tsk. salt
Revet skal af 1 lille citron
1 tsk. vanilje essens

Buttercream frosting:
230 g. flormelis
115 g. usaltet smør, stue temperatur
1 tsk. vanilje essens
3-4 spsk. mælk el. let fløde
Frugtfarve (Efter eget valg)

Cupcakes - Sådan gør du:
- Sæt ovnen på 180 grader celsius.
- Pisk smør og sukker luftigt. Tilføj derefter æg, vanilje essens og citron skal.
- I en anden skål blandes mel, salt og sukker, og tilføjes skiftevis med mælken til den anden blanding. Piskes let med el-mikser.
- Fordel blanding på 12 muffin forme, og bag i ca 17-19 min.

Buttercream frosting - Sådan gør du: 
- Pisk smørret luftigt og tilføj vanilje essens.
- Derefter tilføjes sukkeret og piskes let.
- Tilføj mælken (el. fløden) og pisk ved høj omrøring i 3-4 min.

Håber I nyder kagerne!
Hold øjnene åbne for nye opskrifter!
Fortsat god dag, folkens. :-)

-  Emma Tahirovic, The Cupcake God.