søndag den 16. september 2012

Blødende chokoladekage!

Og hej igen!
Jeg ved godt, at jeg postede et indlæg for små 30 minutter siden, men jeg sidder lige inde med endnu en lækker opskrift, som jeg bare MÅ dele med jer.
I går var jeg sammen med Helena, den dejlige unge, og hun kom simpelthen på den ide, at vi skulle bage. Vi ser begge MasterChef, og da der i en episode blev vist en opskrift på "blødende chokoladekage", var vi begge fast besluttede på at lave den en dag.
Vi har hørt, at det er rigtig svært at lave denne dessert .. Props til os for at vi kunne lave den!




Ingredienser:
400 g chokolade
400 g smør
320 g mel
320 g flormelis
10 æg
5 g bagepulver


Fremgangsmåde:
Smelt chokolade og smør i vandbad. 
Sigt al mel, flormelis og bagepulver i chokoladen.
Rør æg i et af gangen, men pas på at dejen ikke er for varm eller kold. Den skal være lunken for ikke at klumpe.
Hæld i muffin forme (de hæver meget). Bad ved 230 grader i 6-7 min.
Kagerne skal være flydende indeni. 

Da kagerne godt kan virke lidt "tunge" i det, da de jo består af rigtig meget chokolade, serverede vi dem med en lækker frugtis og lidt frugt til. 

Knusssss
Emma Tahirovic
Hey bloggen!
Long time, no see? Argh, kun 2 uger, men alligevel.
Nå, men nu er jeg klar med endnu en lækker opskrift på alles yndlingsting her i verden: KAGE!

Denne opskrift har jeg kendt til, så længe jeg kan huske. Den er god, lækker og nem!
Jeg plejer normalt at lave denne opskrift som en kage-kage, men denne gang ville jeg gøre lidt ekstra ud af det, så jeg tilføjede lidt nødder, chokolade, frosting og vupti, så blev det til en cupcake. For en gangs skyld har jeg selv smagt kagen, og den er god, kan jeg godt fortælle jer!


Ingredienser:
3 æg
2 tsk vaniljesukker
125 g mel
1 tsk bagepulver
1 moset banan
170 g sukker
100 g smeltet margarine

100 g chokolade
100 g hakkede valnødder - Eller andre nødder efter eget valg


Fremgangsmåde:
Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt
Bland mel og bagepulver sammen og vend det forsigtigt i dejen skiftevis med margarinen.
Vend den mosede banan i.

Smelt chokoladen over et vandbad, og bland derefter med de hakkede nødder.
Vend det forsigtigt i dejen.

Bag kagen i ca. 25 ved 175 grader - Cupcakes skal have ca. 22 min.

Opskriften på chokolade frosting kan findes her.


Knus og kram
Emma Tahirovic

søndag den 2. september 2012

Hindbærsnitter

Hey bloggen!
Nu er det ved at være et godt stykke tid siden, jeg sidst postede et indlæg, og det er jeg dælme ked af!
Sagen er bare den, at jeg har haft ret travlt. Ny skole, nye venner, MANGE lektier!
Efter jeg tog afsked med Emma og Helena ved middagstid, kedede jeg mig så forfærdeligt meget. Mine forældre er i KBH med min søster, så jeg har været forever alone hele weekenden.

Jeg besluttede dog at udnytte tiden til noget fornuftigt - Bagning! I dag stod den på lækre hindbærsnitter - Som jeg dog ikke selv har smagt endnu, haha. Jeg vil overraske min familie med dem, når de engang kommer hjem om ... MEGET SNART!

Opskriften har jeg fundet på den søde blog Cute Carbs!

Ingredienser til mørdej:
250 g mel
1 æg
150 g smør
75 g flormelis
1 vaniljestang

Fyld:
Hindbærsyltetøj - Mængde efter lyst

Pynt:
Glasur - Kan farves med konditorfarve, hvis ønskes
Drys evt. med krymmel


Fremgangsmåde:
Ælt alle ingredienserne sammen, så dejen kun lige er sammenhængende. Kom et stykke folie over skålen med dejklumpen og kom den i køleskabet i godt en halv time.
Del dejen i 2 lige store klumper og rul dem ud, så de har nogenlunde sammen størrelse. (Tip: Rul dejen ud på noget bagepapir med lidt mel på.) Smør det ene stykke dej med syltetøjet, og kom forsigtigt det andet stykke dej over. Prik huller med en gaffel i dejen for at undgå luftbobler.
Bag kagen i ca. 15 min ved 200 grader.

Mens kagen køler af kan glasuren laves. Smør glasuren på, når kagen er helt afkølet. Hvis der ønskes krymmel, skal dette også på samtidig med glasuren. Lad glasuren størkne, før kagen skæres i stykker.


Jeg håber, de smager! Det finder jeg vel ud af i morgen, når min søde familie får dem smagt!
Godnat, folkens!

Kh Emma Tahirovic